Nyheder
Februar 2014

HVEM ER VI?

Nordjysk FødevareErhverv er den nye samlede og koordinerende regionale fødevare indsats. Initiativet, der er søsat af Vækstforum Nordjylland, er målrettet små og mellemstore fødevarevirksomheder og er blandt andet sat i verden for at bevare og styrke virksomhedernes position på eksportmarkederne.

Vi er kommet godt i gang siden vores opstart.  Vi har fået etableret god kontakt til de nordjyske fødevarevirksomheder og der er igangsat en række netværk og udviklingsforløb hos virksomhederne.

 

AKTUELLE AKTIVITETER

Aktiviteterne er målrettet små og mellemstore fødevarevirksomheder i Nordjylland.

 

"NETVÆRKSFORLØB"

Den 5. februar 2014 påbegyndtes et netværksforløb i samarbejde med Mariagerfjord Erhvervsråd med deltagelse af en række virksomheder i kommunen. De enkelte virksomheders individuelle ønsker og behov afklares med udarbejdelse af handlingsplaner, som udpeger de væsentligste indsatsområder virksomhederne vælger at arbejde videre med.

Der arbejdes i øjeblikket på at etablere tilsvarende forløb i andre kommuner og samtidig åbne netværkene op for andre interesserede virksomheder.

Model for et typisk udviklingsforløb

 

"MÆRKNING AF FØDEVARER  I EU OG DANMARK" 

Nordjysk FødevareErhverv gennemfører et udviklingsforløb om "MÆRKNING AF FØDEVARER" under EU forordning 1169/2011, hvor der samtidig bliver mulighed for etablering af individuelle forløb hos virksomhederne.

Fra den 13. december 2014 gælder der nye regler for næringsdeklaration på færdigpakkede fødevarer. De nye regler må anvendes allerede i dag. Fødevarevirksomheder, der vil anvende de nye regler, skal være opmærksom på, at de så skal overholde alle de nye bestemmelser for næringsdeklaration.

Citat fra Food Supply den 07.02.14 Karin Frøidt, kvalitetschef hos Coop:

"Hos COOP har man en politik om, at alle leverandører.... - skal have næringsdeklaration, uanset om reglerne i øvrigt kræver det af det enkelte produkt.....

.....for COOP er der ingen som helst tvivl om, at varer, som ikke bærer en korrekt deklaration den 13. december bliver frosset ude".

EU forordning 1169/2011 kan læses her

De deltagende virksomheders medfinansiering består af timer, som de selv lægger i gennemførelsen af udviklingsforløbet. De første forløb gennemføres frem til juni måned 2014 og der er stadig mulighed for at tilmelde sig.

Har din virksomhed interesse for dette tilbud, så hører vi gerne fra jer. Der er løbende tilmelding.

For yderligere information/tilmelding kontakt info@njfe.dk eller på tlf. nr. 72 44 44 12.

 

"FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL"

Nordjysk FødevareErhverv samarbejder med FOOD.IS.MORE v/Gitte Brøndum, tidligere indkøbschef for Fakta om etablering af et netværk med fokus på forberedelse af salg til detailkæderne.

Betingelserne for at komme på detailhandlens hylder er skærpet mere end nogensinde. Kæderne stiller store krav til dig som leverandør.

Der afholdes introduktionsmøde den 9. april 2014 kl. 14.30-17.00.

Arrangementet afholdes på NOVI Science Park, Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Ø.

På dette møde vil du få indblik i, hvordan  indkøberne tænker og hvordan du bedst kan præsentere og prisfastsætte dine produkter inden mødet med kunden.

 Få opdateret din viden og få svar på spørgsmålene:

  • Hvilke salgskanaler skal jeg vælge?
  • Hvordan har dansk detail handel ændret sig inden for de sidste 5 år?
  • Hvilke udfordringer kan jeg som leverandør forvente i fremtiden?

 

Få inspiration og værktøjer til at gennemføre en effektiv salgsindsats overfor detailkæderne:

  • Hvordan kan du forberede dig til møderne med indkøberne og hvilke spørgsmål kan du forvente?
  • Kend din indkøber og hvilke faldgrupper du skal undgå.
  • Hvordan får du dine produkter gjort attraktive i forhold til konkurrenternes?
  • Hvordan sælger og prissætter du dine produkter
  • Hvordan håndtere du kundernes efterspørgsel efter private label?

 

I netværket bliver der mulighed for at gennemføre individuelle træningsforløb omkring styrkelse af kommunikation, forberedelse og gennemførelse af salg til detailhandlen.

 I disse forløb består virksomhedernes medfinansiering af de timer, som de selv lægger i gennemførelsen af udviklingsforløbet.

For yderligere information/tilmelding kontakt info@njfe.dk eller på tlf. nr 72 44 44 12

"SKAB VÆKST OG EKSPORTPARATHED VED BRUG AF STANDARDER"

Nordjysk FødevareErhverv samarbejder med DANSK STANDARD om etablering af netværk for nordjyske fødevarevirksomheder, der sætter fokus på at skabe værdi og vækst i virksomheder gennem brug af standarder.

En analyse fra CEBR, 2011 (Center for Economic og Business Research) viser således, at virksomheder, som har købt standarder har:

  • 20 % større vækst
  • 25-30 % flere ansatte og er
  • 10-15 % mere produktive end tilsvarende virksomheder

 

Der bliver afholdt Kick-off møde den 23. april 2014 kl. 14.30-17.00 i netværket "SKAB VÆKST OG EKSPORTPARATHED I FØDEVAREVIRKSOMHEDER VED BRUG AF STANDARDER".

Arrangementet afholdes på NOVI Science Park, Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Ø.

På Kick-off mødet vil DANSK STANDARD bl.a. præsentere deltagerne for en gratis startpakke, som indeholder:

  • Spørgeskema til at afdække din virksomheds standarder og hvilke der kan skabe yderligere værdi.

  • Rådgivning til at finde frem til hvilke standarder din virksomhed har brug for - med udgangspunkt i virksomhedens værdikæde.

  • Anbefalinger af standarder, som relaterer sig til din virksomheds produkter, effektivitet, markedstilgang, vækst m.m.

 

Som deltager får du vejledning om din virksomheds muligheder for at styrke jeres troværdighed, konkurrenceevne og effektivitet gennem brug af standarder.

For yderligere information/tilmelding kontakt info@njfe.dk eller på tlf. nr. 72 44 44 12.

"KLAR TIL EKSPORT"

Nordjysk FødevareErhverv samarbejder med Eksportrådet og Væksthus Nordjylland om etablering af et netværk "KLAR TIL EKSPORT" for nordjyske fødevarevirksomheder.

Der bliver afholdt introduktionsmøde den 30. april 2014 kl. 08.30-11.00

Arrangementet afholdes på NOVI Science Park, Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Ø.

På INTRODUKTIONSMØDET vil deltagerne bl.a. blive præsenteret for en gratis eksportstartpakke, som indeholder:

  • Eksportsparring omkring relevante eksporttemaer.
  • Udarbejdelse af kortfattet eksporthandlingsplan.
  • Introduktion til muligheder i det videre forløb.

 

Desuden vil deltagerne få lejlighed til at høre om et eksempel fra et et interessant markedssegment, nemlig det tyske FOOD SERVICE marked.

Hvordan dette marked er opbygget og hvordan det kan tilgås.

"FÅ FODFÆSTE PÅ DET TYSKE FOOD SERVICE MARKED"

Deltag i et målrettet og operationelt udviklingsforløb, der kan hjælpe din virksomhed med at krydse grænsen til Tyskland.

Forløbet har tidligere været omtalt på vores hjemmeside. Som noget nyt har vi også tilrettelagt forløbet således, at din virksomhed kan vælge at deltage i udvalgte moduler eller hele udviklingsforløbet. Opstart af første modul finder sted i starten af juni måned.

Ovenstående introduktionsmøde er således også optakt til det modulopbyggede forløb "FÅ FODFÆSTE PÅ DET TYSKE FOOD SERVICE MARKED".

For yderligere information/tilmelding kontakt info@njfe.dk eller på tlf. nr. 72 44 44 12.

 

"RESULTATORIENTERET SALG I FØDEVAREBRANCHEN"

FÅ INTERNATIONAL SALGSTRÆNING I DIN VIRKSOMHED

I konkurrencen om pladsen i kundernes bevidsthed - er det, ud over produktet, virksomhedens sælgere, der skal bane vejen.
Det er ofte svært at vurdere, hvor og hvordan man som virksomhed skal udvikles i denne "kamp".
En virksomheds adfærd overfor kunden er bl.a. styret af, hvem der har ansvaret for salget, og hvilke holdninger og vaner denne lader sig påvirke mest af.


Træning giver viden og værktøjer til at påvirke disse områder  positivt, så virksomhedens adfærd ændres til en mere resultatorienteret adfærd - derved øges salget og mulighederne for succes i dagligdagen, - og sikrer en styrket plads i markedet.

 

Dette udviklingsforløb gennemføres i samarbejde med Loco Coach, som har mange års erfaring fra en række internationale fødevarekoncerner. Forløbet tilpasses individuelt din virksomhed og målrettes dine kunder. Forløbet er sammensat som et træningsprogram, der indeholder de værktøjer, der skal medvirke til en styrket salgsindsats og -kommunikation og skabe bedre resultater.

Tilbuddet er målrettet de virksomheder, som gerne vil etablere eller udvikle sit eksisterende salg fra produktion til agent, B2B eller food service.

De deltagende virksomheders medfinansiering består af timer, som de selv lægger i gennemførelsen af udviklingsforløbet. De første forløb gennemføres frem til juni måned 2014 og der er stadig mulighed for at tilmelde sig.


Har din virksomhed interesse for dette tilbud, så hører vi gerne fra jer. Der er løbende tilmelding.


For yderligere information/tilmelding kontakt info@njfe.dk eller på tlf. nr. 72 44 44 12

NY MEDARBEJDER PR. 1. APRIL 2014

Vi glæder os til at byde velkommen til Susane Røntved, som starter hos os den 1. april 2014, som teknisk udviklingskonsulent.

Erfaring og kompetencer

Susane har en kommerciel og levnedsmiddelvidenskabelig uddannelse og har mangeårig erfaring med drift af egen virksomhed inden for fødevarebranchen, hvor hun bl.a. har arbejdet med eksport, produktionsstyring, produktudvikling,  kvalitetssikring, medarbejder og organisationsudvikling.

De seneste år har Susane drevet egen konsulent virksomhed, Pure Vision ApS,, som bl.a. bistår virksomheder med virksomheds- og kompetenceudvikling.

Speciale

  • Faglig dialog og sparring med virksomheder omkring tekniske, ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer.
  • Bidrage til udviklende løsninger i tæt samspil med virksomhederne.
  • Identificere fælles tekniske og forretningsmæssige udfordringer for grupper af virksomheder og igangsætte udviklingsforløb omkring tekniske løsninger individuelt og på tværs af virksomhederne.
  • Identifikation af virksomhedernes behov- og vækstpotentiale og det videre udviklingsforløb.
  • Daglig kontakt til fødevarevirksomhederne i regionen.

 

De endelige programmer jf. ovenstående vil blive annonceret via vores hjemmeside - arrangementer.

SPØRGSMÅL / KOMMENTARER TIL NYHEDSBREVET

Dette er vores første nyhedsbrev.

Vi hører gerne fra dig, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.

Vi kan kontaktes på info@njfe.dk eller på tlf. nr. 72 44 44 12.

Vi forventer at udkomme med et nyhedsbrev hvert kvartal.

Læs mere om Nordjysk FødevareErhverv